Foredrag: De dømte kvinder

Foredrag: De dømte kvinder

Foredrag: De dømte kvinder

Onsdag 12. november 2025, kl. 19:00
Store Tåstrup Kirke, Tåstrupvej 50, 4370 Store Merløse
Gratis

Denne aften skal vi høre om de kvinder, som kom til at stå uden for samfundet i første halvdel af 1900-tallet. Kvinders rettigheder havde trange kår og enlige kvinder kunne få en svær tilværelse, hvis de ”blev med barn”.

Dette foredrag tager afsæt i kriminalsager fra begyndelsen af 1900-tallet og går tæt på politiets og retsmedicinernes arbejde. Det var en tid, hvor Danmark var hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte. Bag forbrydelserne stod desperate mødre, som i mange tilfælde var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen.

I et Danmark, der ellers var trådt ind i en moderne tidsalder, var kvinderne stadig fan- get i et system, der trak tråde tilbage til 1700-tallet. I det 20. århundrede var man stoppet med at henrette, men hårde fængselsdomme og manglende retssikkerhed var stadig i spil. Foredraget kaster lys over et mørkt kapitel af danmarkshistorien, men er også fortællin- gen om en tid, hvor stemningen omkring den enlige mor skifter, og kvinder efterhånden får flere rettigheder.

Tommy Heisz, f. 1975, er forfatter og journalist, og har tidligere besøgt kirken med et spændende og medrivende foredrag om den spanske syge. Han har skrevet flere dokumentariske bøger og er flittigt brugt som ekspert i tv og radio, hvor hans store viden kommer til sin ret.

Det er gratis og der er kaffe og kage i våbenhuset undervejs. 

Du vil måske også kunne lide...

Kirkekontoret

Ugerløse Kirke
Kirkevej 4, 
4350, Ugerløse