En uges dramatik

Påskefesten begynder Palmesøndag med fortællingen om Jesus, der drager ind i Jerusalem og varer til 2. påskedag, hvor Jesus viser sig for sine venner og disciple, som den opstandne. Påsken strækker sig således over en hel uge, der tidligere blev kaldt for "den stille uge" eller "den hellige uge". Det var udtryk for, at ugen var præget af andagt og forberedelse til de dramatiske begivenheder på de enkelte højtidsdage. Ugen blev også kaldt for "dimmelugen", fordi der i ugens løb blev kimet med træ-knebler i kirkeklokkerne, for at dæmpe deres lyd.

Hvorfor ligger datoerne for påsken ikke fast?

Datoerne for påskeugen varierer fra år til år, fordi Påskedag ifølge traditionen skal falde første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at Påskedag kan falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april.

Indtil 1770 fejrede man desuden "3. påskedag". Kirkens farve for Palmesøndag, Skærtorsdag, Påskedag og 2. Påskedag er festfarven hvid. Ifølge traditionen bruger man ikke messehagel til gudstjenesten langfredag. Men hvis man gør, er det den blodrøde eller sorte, hvis kirken har en sådan.

(www.folkekirken.dk)

Palmesøndag

Kirkens fest for Jesu indtog i Jerusalem

Palmesøndag hører vi i kirken om Jesus, som rider ind i Jerusalem på et æsel og bliver modtaget af det jødiske folk som en konge. Folket har lagt deres kapper og palmegrene på vejen, som han rider på, for at hylde ham.

I katolsk tid var det derfor dagen, hvor man indviede palmegrene. Skikken blev ikke bevaret efter reformationen i 1536, men Palmesøndag er fortsat indledningen til påskeugen og en af kirkens store festdage. (Matthæusevangeliet kap. 21)

(www.folkekirken.dk)

Langfredag

Kirken mindes Jesu død på korset og hans gravlæggelse

Langfredag markerer vi, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Det er derfor en sorgens dag i kirken, hvilket vi fx viser ved, at alterlysene ikke bliver tændt, og at præsten ikke bærer messetøj. I gamle dage kunne alter og prædikestol desuden være overtrukket med sort fløjl for at markere, at det var sorgens dag.

Almindelige eller særlige gudstjenester

De fleste kirker holder gudstjeneste på det almindelige gudstjenestetidspunkt, men en del kirker vælger særligt at markere Jesus' dødstidspunkt og holder derfor gudstjeneste kl. 15. I mange kirker er der ikke almindelig højmesse med prædiken og nadver, men en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man lytter til oplæsning af lidelseshistorien, til orgel- og korværker, og synger salmer. Andre steder er nadverfejringen netop det centrale for hele gudstjenesten.

(www.folkekirken.dk)

Påskedag og 2. Påskedag

Påskedag er kirkens største festdag

Påskedag fejrer vi, at Jesus opstod fra graven. Højdepunktet i gudstjenesten er læsningen af Påskeevangeliet. 
Påskeevangeliet (Markusevangeliet kap. 16) beretter, hvordan tre af de kvinder, der fulgte Jesus, kom ud til graven tidligt om morgen, men fandt den tom. En engel fortalte, at Jesus var opstået fra de døde, og var gået i forvejen for kvinderne tilbage til byen, hvor de ville se ham igen. 

2. Påskedag

2. Påskedag fortsætter fejringen af Jesu opstandelse, men her sættes særligt fokus på, at han som den opstandne igen mødte sin disciple, og fulgte dem i livet.

(www.folkekirken.dk)

Skærtorsdag

Jesu afsked med disciplene

Skærtorsdag var dagen før Jesu korsfæstelse. 
Om aftenen tog han afsked med sine disciple ved den sidste nadver, som er skildret på utallige nadverbilleder. Johannesevangeliet fortæller, at det også var her Jesus vaskede disciplenes fødder. Det er måske heraf dagen har sit navn "skærtorsdag", som betyder "rene torsdag".

I lige kalenderår læser vi evangelieteksten om fodvaskningen. I ulige kalenderår læser vi om Jesus' sidste måltid med disciplene og dermed også indstiftelsen af nadveren i kirken.

Fest for nadveren

Skærtorsdag er først fremmest festen for nadveren. Kirkens farve for Skærtorsdag er, som dagens navn angiver, hvid. Mens dagen ikke er helligdag i fx Sverige og Tyskland, har den altid været helligdag i Danmark. Der er traditionelt stor kirkegang denne dag, hvor mange kirker holder aftengudstjeneste med nadverfejring og påskemåltid.

(www.folkekirken.dk)

Påskelørdag

Jesu "store hviledag"

Påskelørdag er egentlig "Herrens store hviledag", dvs. dagen, hvor Jesus lå i gravens mørke. Derfor er der ikke foreskrevet, at der skal være gudstjeneste denne dag.

I den katolske kirke har der altid været afholdt vågenat, hvor menigheden på skift natten til påskemorgen har læst højt fra Bibelen. Denne skik bliver nu også fejret flere steder i folkekirken, ligesom mange kirker har musikgudstjeneste eller gudstjeneste med kirkelige handlinger påskelørdag efter solnedgang.

I de første kristne århundreder blev de, der havde omvendt sig til kristendommen, døbt påskenat.

(www.folkekirken.dk)