KROPPENS RUMMELIGHED OG ÅNDENS FORANKRING

16.11.2017 kl. 15:30 - 21:00

Vi vil på møderne onsdag den 11. oktober og torsdag den 16. november kl. 15.30-21.00 undersøge muligheder for at forankre erfaringer af tro og ånd i kroppens rummelighed.
Vi kan være meget bevidste om kroppen – om dens ydre og om dens sundhed – men kroppens indre bliver let fremmed for os, fordi den er rum for mange vanskelige følelser, som er besværlige at håndtere.
Så vi opdager sjældent, at kroppen lader sig forbinde med bevidsthed og Ånd.
Vi vil tage den bibelske fortælling om Adams skabelse på ordet – og se på os selv som et møde mellem klodens fysiske stof og Guds livgivende åndedrag, der er ophav til al både liv og bevidsthed
Med øvelser og indre opmærksomhed vil vi undersøge, hvordan vi kan forankre mødet med det hellige i kroppens rummelighed, sådan at ånd bliver en mere naturlig del af vores daglige virkelighed, og sådan at kroppen bliver mere levende og vågen.
Disse to gange går videre med forårets tema, men nye deltagere kan sagtens koble sig på.
Tilmelding til sognepræst Sara Mikaelsson på mail: sym@km.dk
Underviser præst og retræteleder Peter Ruge.

<- Tilbage
cookie information